Indkaldelse til ordinær generalforsamling i foreningen Fantastik Dato: Mandag den 26 April 2010 kl. 19.00 Sted: Valby Kulturhus i Systue, 4. sal Yderligere punkter/forslag skal stilles til bestyrelsen på kasserer[at]fantastik.dk senest den 12 April Dagsorden: 1. Valg af dirigent og referent 2. Formandens beretning 3. Kassererens beretning 4. Godkendelse af regnskab 5. Budget gennemgang, herunder kontingentfastsættelse. 6. Forslag fra bestyrelsen (Ingen på dette tidspunkt) 7. Indkomne forslag (Se herunder) 8. Valg af bestyrelse og suppleanter. – ud over de 3 bestyrelsesposter der er på valg, er der endnu en ledig post, så der opfordres til at man stiller op til en af posterne. 8a. Valg af formand 9. Valg af revisor og revisorsuppleant 10. Eventuelt --------------------------------- Ad. 7-1 Forslag stillet af Rasmus Wichmann Forslag 1: Nedlægge PR. Jeg mener at der i forvejen er konsensus om at der ikke er brug for at markedsføre vores arrangementer, men at de sælger sig selv via personlig kontakt. En mere traditionel kampagne kræver først og fremmest resurser af tid af flere medlemmer som vi ikke har, og jeg har – se mit forslag 2 – et bedre forslag til hvad de budgetterede penge kan bruges på. Forslag 2: Søge om medlemskab af Bifrost. Den forhenværende ”Landsforeningen for Rollespil”, også kaldet LR, har skiftet navn og skiftet til et bredere koncept der også kan rumme os. Jeg har ikke foreslået det til bestyrelsen da jeg mener at beslutningen hører hjemme på generalforsamlingen. Jeg mener at der er flere grunde til at søge om dette medlemskab: - Fordi formålsparagraf 2 dikterer det: Foreningen skal bestræbe sig på at indgå i et netværk med beslægtede foreninger og andre interessanter i ind- og udland. - Fordi vi bliver en del af et større netværk, hvor vores aktiviteter annonceres for flere tusinde brugere dagligt, med mulighed for reklame for Himmelskibet. - Fordi Bifrost søger kommunen om penge, og vi kan søge om disse penge på lige fod med alle andre medlemmer, helt op til 10.000 om året. Min erfaring med Bifrost er at der er stor sandsynlighed for at vi kan få det bidrag vi søger bliver imødekommet – navnlig hvis det gavner børn og unge, eller store arrangementer der er åbne for alle kommunens borgere. - Fordi Bifrost opkræver kontingentet for os, hvilket vil spare os for et stort administrativt besvær. Medlemskab koster 400 kr., penge som jeg mener bør overflyttes fra PR og hertil. Ydereligere information omkring Bifrost: "Bifrost hed tidligere Landsforeningen for Rollespil, og startede ud som Landsforeningen for Levende Rollespil. Efterhånden har de så fået fusioneret alle slags rollespil, og nu fantastiske fritidsinteresser i et bredere omfang. Jeg har personlig erfaring fra rollespilsforeningen Imperiet, med at de har ydet økonomisk og organisatorisk støtte til de aktive, søgende medlemmer. De har både en bestyrelse og et repræsentantskab, lidt i stil med regering og folketing, sidstnævnte bestående af folk fra medlemsforeningernes bestyrelser. Deres hovedfokus er børn- og unge, hvilket afspejler sig i fordelingen af medlemsstøtte, men der er selvfølgelig plads til alle, og vores interesse ligger også snarere i at blive mere synlige hvor der er mange potentielle interesserede, eller at få projekt-støtte. Jeg har gode erfaringer med repræsentantskabet, blandt andet tager de gerne rundt for at se hvordan tingene står til ude i foreningerne. Man melder sig ikke ind i Bifrost, man ansøger om at komme ind. Det er ikke en lukket klub, men de har visse kvalitetskrav, så det betyder selvfølgelig at vi skal gøre noget ud af ansøgningen. Forslag 3: Vedtægtsændringer § 2 Formål Fra: 1. Foreningen har til formål at være samlingspunkt for interesserede i de fantastiske genrer, for eksempel science fiction, fantasy og horror. Dette sker blandt andet ved at arrangere, skabe rammer for og støtte aktiviteter. Til: 1. Foreningen har til formål at arrangere aktiviteter der har til formål at skabe socialt samvær i forbindelse med diskussion, produktion og publicering af fantastisk litteratur, for eksempel science fiction, fantasy og horror. Tilføjelse: 3. Foreningens sigte er fantastisk litteratur, men kan også støtte relaterede aktiviteter, såsom filmaftener mm. Tilføjelse: 4. Foreningens nyhedsorgan er både hjemmesiden og bladet Himmelskibet. De redaktionelle retningslinjer for hvilket materiale der kan optages i henholdsvis bladet eller på hjemmesiden, fastsættes af redaktørerne ved et årligt møde og sættes på hjemmesiden inden for 4 uger af hver overstået generalforsamling. Redaktør er enhver der påtager sig redigere et nummer af Himmelskibet, eller hjemmesiden i mindst 3 måneder, i det kommende år.