Om foreningen Fantastik
Foreningen Fantastik er for alle, der interesserer sig for de fantastisk genrer, Science fiction, fantasy, horror, superhelte. You name it – we love it.
Foreningen blev startet i 2003 af en flok entusiaster, der følte, at der var et behov for at det fantastiske fik et samlingssted i Danmark. Foreningen har omkring 120 medlemmer og er altid glad for nye ansigter.
Aktiviteterne i Fantastik spænder vidt og varierer måned til måned, år til år. Vi arrangerer film- og serieaftner, biografture og foredrag. Vi byder også på skrivemøder og læsegrupper. Den årlige Fantastik julefrokost er altid underholdende – og så tager vi som regel også på mindst én sommerudflugt. Hver d. 2 og 20 i måneden holder vi caféaftener. Dét der kendetegner foreningens aktiviteter er, at de alle er medlemskabt.
Fantastik arranger også Gratisbiografen Laterna Magika, der afholdes i samarbejde med Blågårdens Bibliotek. Biografen viser film fra de fantastiske genrer den sidste mandag i måneden kl. 19.30, på Blågårdens Bibliotek.
Alle medlemmer får tilsendt foreningens magasin Himmelskibet, der udkommer 4 gange om året. Magasinet indeholder artikler, noveller, anmeldelser, con-rapporter og nyheder indenfor de fantastisk genrer. Indholdet er skrevet af medlemmer til medlemmer.
Har du spørgsmål eller har du lyst til at høre mere om foreningen så kontakt formanden, Flemming R.P. Rasch.
Mail: formandfantastik.dk
Pingback: TRÆD IND I FANTASTIKS FANTASTISKE VERDEN | www.fantastik.dk